Hvem er vi?

ApodanNordics historie går tilbage til 1950. I 1962 blev det et familieaktieselskab, som i 1990 blev ændret til et aktieselskab (A/S). I starten var hovedaktiviteterne handel med kemikalier og sygeplejeartikler samt produktion af galeniske midler med apoteker i Danmark og Island som de største kunder.

Nu er hovedaktiviteterne udvikling, produktion og salg af mange forskellige typer farmaceutisk emballage. Produkterne sælges verden over, men de nordiske lande er det primære markedsområde.

ApodanNordic er en organisation bestående af særdeles veluddannede medarbejdere med farmaceutisk, teknisk og/eller kommerciel baggrund. Kontakt individuelle medlemmer af personalet.

ApodanNordic har forpligtet sig til fortsat at optimere produktions- og distributionsaktiviteter for at reducere den miljømæssige belastning. Læs mere her.